Rengøring af udvendige flader
Sørg for at bruge en blød og tør klud som f.eks. en brilleklud, og aftør forsigtigt støv på overfladen. Sørg om nødvendigt inden rengøring for, at kluden ikke er krøllet.
Vigtigt
-
Kontrollér, at der er slukket for strømmen, og strømkablet er trukket ud, inden printeren rengøres.
-
Brug ikke papirservietter, papirhåndklæder, klude med grov struktur eller lignende materialer ved rensning, da det kan ridse overfladen. Papirstøv eller fine tråde kan sætte sig fast inden i printeren og forårsage problemer, som f.eks. et blokeret printhoved og dårlige udskriftsresultater.
-
Brug aldrig flygtige væsker, som f.eks. fortynder, benzen, acetone eller andre kemiske rensemidler, til at rengøre printeren med, da det kan medføre en driftsfejl eller beskadige overfladen på printeren.
-
Når du renser kontrolpanelet, skal du sørge for at bruge en blød, f.eks. en brilleklud, som er fugtet og grundigt opvredet. Du må ikke presse unødigt på kontrolpanelet. Tænd ikke for printeren, før kontrolpanelet er tørt.
Rensning af snavset blæk omkring udgangen til udbakken
Når printeren bruges, kan udgangen til udbakken blive tilsmudset med blæk.
Før udskiftning af FINE-patronen bør du rense området omkring udgangen til udbakken (A), indersiden af dækslet (B) eller låsehåndtaget til blækpatronen (C) med en fugtig blød klud.
Vigtigt
-
Rør ikke ved metaldelene (D) inden for dækslet ved rensning.
-
Tænd ikke for printeren, før de rensede dele er helt tørre.